Tilbage til forsiden
 

Acoustics and Audio Technology

Beskrivelse

På civilingeniøruddannelsen i Acoustics and Audio Technology bliver du professionel inden for akustik; dvs. i videnskaben om lyd.

Det gælder alt lige fra produktion, udsending og spredning af lyd, og hvordan vi mennesker påvirkes af lyd. Du kommer til at arbejde med bl.a. psykometri, høretests på mennesker og perception af lyd, bygnings- og rumakustik, signalbehandling og –beregning m.m. På Aalborg Universitet har vi det nyeste udstyr inden for lyd- og audioteknologi, og du vil få mulighed for at benytte avancerede laboratorier af høj international standard.

Uddannelsen foregår på engelsk.

Niveau
Kandidat
Nøgleord
Matematisk teori, Modellering, Menneske-maskine interaktion, Simulering, Brugervenlighed
Fokus
Teknologi/Programmering
Hovedområde
Teknisk videnskab
Studieform
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, miniprojekter, selvstudier og problemorienteret projektarbejde, som foregår i grupper. Uddannelsen er engelsksproget.
Job
Du kan f.eks. komme til at arbejde med konsulentvirksomhed, udvikling og forskning indenfor akustik og lyd. Det kan være indenfor f.eks. højttalere, høreapparater, mobiltelefoner, lydudstyr og måleudstyr til lyd.
Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang:

  • Elektronik og IT
  • Internetteknologier og computersystemer
  • Diplomingeniør i Elektronik (fra Aalborg og Esbjerg)
  • Diplomingeniør i Elektronik og datateknik

Eller tilsvarende uddannelser

Geografi
Aalborg Universitet, Aalborg
Kontakt

Kontakt den decentrale studievejledning i Aalborg telefon 9940 8614,

E-mail e-sv@es.aau.dk

Portræt

Jesper Krogh Christensen, Oticon A/S, siger:
"Jeg har altid interesseret mig for lyd og signalbehandling og -beregning. Uddannelsen i Acoustics and Audio Technology på Aalborg Universitet var derfor et naturligt valg for mig. Gennem studiet havde jeg mulighed for at udvikle min egen akademiske profil inden for mine personlige interesser og det alt sammen i et godt studiemiljø med gode faciliteter. I dag arbejder jeg med elektroakustisk systemdesign til høreapparater. Uddannelsen i Acoustics and Audio Technology kan bruges bredt inden for audiologi, signalbehandling og -beregning og hardware udvikling."