Tilbage til forsiden
 

Control and Automation

Beskrivelse

På uddannelsen lærer du at designe og implementere regulering for komplicerede dynamiske systemer som f.eks. vindmøller, robotter, satellitter og smart grid. Du kommer til at arbejde med intelligent regulering af vindmøller, varme- og kølestyring til industrien, fejltolerante systemer, matematisk modellering, robotter, produktionssystemer, kraftværker og mikrosatellitter mm.

Uddannelsen foregår i tæt samarbejde med industrien, herunder f.eks. B&O, Danfoss, Grundfos og Vestas.

Uddannelsen foregår på engelsk.

Niveau
Kandidat
Nøgleord
Systemudvikling, Modellering, Robotteknologi, Matematisk teori
Fokus
Teknologi og programmering
Hovedområde
Teknisk videnskab
Studieform
Undervisningen veksler mellem kurser, forelæsninger og projektarbejde. Uddannelsen foregår på engelsk.
Job
Du vil komme til at arbejde med design, udvikling og test af næste generations reguleringssystemer eller f.eks. kontrolopgaver i industrien eller energisektoren. Eksempler på arbejdsgivere kan være Danfoss, B&O, Vestas, Mærsk, Siemens, Terma, Grundfos m.m.
Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang:

  • Elektronik og it
  • Internetteknologier og computersystemer
  • Diplomingeniør i Elektronik (fra Aalborg og Esbjerg)
  • Diplomingeniør i Elektronik og datateknik
  • Diplomingeniør i Bæredygtig energiteknik
  • Electronics and Computer Engineering
  • Energi

Eller tilsvarende uddannelser.

Geografi
Aalborg Universitet, Aalborg
Kontakt

Kontakt den decentrale studievejledning tlf. 9940 8614 eller e-mail e-sv@es.aau.dk.

Portræt

Jeppe Dam siger:

"Jeg valgte Control and Automation, fordi jeg interesserer mig rigtig meget for robotteknologi. Som studerende får man mulighed for at analysere styringsproblemer, som kan handle om alt fra en vandpumpe til en gående robot. Jeg er også meget interesseret i styring af AUV’er (Autonomous Unmanned Vehicles), især Quadrocopters [helikoptere, der løftes og styres via fire rotorer, red.]. Det er sådan noget, du kan komme til at arbejde med på Control and Automation."