Tilbage til forsiden
 

Informatik (AAU)

Beskrivelse
Vil du have en uddannelse, der kombinerer it, kommunikation og design? Og vil du arbejde med at udvikle og programmere it-systemer samtidig med, at du analyserer designet og brugen af multimedier? Så er Informatik noget for dig.
Niveau
Bachelor + kandidat
Nøgleord
Kommunikation, design, interaktive teknologier, brugervenlighed, softwareudvikling
Fokus
Design og kommunikation
Hovedområde
Naturvidenskab
Studieform
Bacheloruddannelsen er opbygget omkring projektarbejde samt kurser. Projektarbejde foregår ofte i grupper
Job
Projektleder, It-designer, Business developer, Business analyst, it-konsulent, forsker
Adgangskrav

Adgangskrav til bacheloruddannelsen:
Bestået adgangsgivende eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX eller EUX 1. del, GIF eller tilsvarende). Dansk A, Engelsk B, Matematik B.

Adgangskrav til kandidatuddannelsen:
Bachelor i Informatik

Geografi
Aalborg Universitet, Aalborg
Kontakt

Kontakt studievejlederen: E-mail: studievejl@cs.aau.dk, telefon: 9940 7592

Portræt

Kristine Bang læser Informatik på Aalborg Universitet:

"På mit 3. semester designede vi blandt andet, i vores projektgruppe, en app, der hed ”Plantepiloten”. Det var et rigtig spændende projekt, hvor vi selv skulle planlægge hele forløbet fra start til slut. Vi skulle selv ud og finde vores samarbejdspartnere, hvor vi i fællesskab skulle løse et problem. Vi fik lov at interviewe børn, hvilket var en rigtig stor udfordring, da man ikke bare kan stille dem en masse spørgsmål, uden at de begynder at kede sig.
Projekterne er rigtig spændende, og vejlederne giver os så meget frihed under dem, at vi udvikler os på en helt anden måde, end hvis projekterne i forvejen var valgt for os."

Læs hele interviewet med Kristine.