Tilbage til forsiden
 

Vision, Graphics and Interactive Systems

Beskrivelse

Hvordan kan dit kamera afgøre om personen i billedet smiler eller ej? Hvordan er det muligt at skabe fiktive personer i film, som f.eks. Gollum i Ringenes Herre og indsætte dem i filmen? Svarene finder du inden for computer vision og grafik, som er omdrejningspunktet for denne uddannelse.

Uddannelsen foregår på engelsk.

Niveau
Kandidat
Nøgleord
Grafik, Interaktive teknologier, Menneske-maskine interaktion, Brugervenlighed, Visualisering.
Fokus
Teknologi/Programmering
Hovedområde
Teknisk videnskab
Studieform
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, miniprojekter, selvstudier og problemorienteret projektarbejde, som foregår i grupper. Uddannelsen foregår på engelsk.
Job
Efter at have fuldført uddannelsen vil du kunne finde jobmuligheder inden for mange områder, fra computer vision systemer til automatisk kvalitetskontrol og håndtering af objekter inden for produktionsvirksomheder til f.eks. underholdning såsom spil og special effects.
Adgangskrav

Følgende bacheloruddannelser giver adgang:

  • Elektronik og IT
  • Internetteknologier og computersystemer
  • Electronics and Computer Engineering
  • Diplomingeniør i Elektronik (fra AAU Aalborg og AAU Esbjerg)
  • Diplomingeniør i Elektronik og datateknik
  • Datalogi
Geografi
Aalborg Universitet, Aalborg
Kontakt

Kontakt den decentrale studievejledning i Aalborg telefon 9940 8614,e-mail e-sv@es.aau.dk.

Portræt

Jesper Ballisager Pedersen fortæller:

"Vision, Graphics and Interactive Systems (VGIS) er en uddannelse, der har fremtidsperspektiv, da verden udvikler sig, og teknologiske løsninger bliver anvendt flere og flere steder både af virksomheder og private.  Med VGIS-uddannelsen får man viden om dette samt mulighed for at udvikle disse systemer, som kan blive morgendagens store opfindelse. VGIS er en uddannelse, hvor det er muligt at bruge sine kreative sider til at finde innovative løsninger. Jeg har bl.a. været med til at udvikle et system, der er i stand til at tælle personer i paraden til Aalborg Karneval ved hjælp af stereo vision. Det bedste ved uddannelsen er, at du får “hands-on” erfaring med et konkret produkt som løsning til et virkeligt problem, idet ens arbejde oftest ender ud med et produkt, der kan ses anvendt i den virkelige verden."