Tilbage til forsiden
Caroline Lundqvist - Future People ambassadør i 2014

Caroline Lundqvist

Facts:

Fødselsår: 1991

Uddannelse: Digital Design - IT, Æstetik og Interaktion

Universitet: Aarhus Universitet

Hjemby: Billund

Hvorfor jeg læser på en it-uddannelse

Jeg ser lidt Digital Design som en humanistisk del af it-uddannelserne, da fokus i høj grad ligger på kulturelle og æstetiske kontekster, samt hvordan man arbejder participatorisk om et fælles mål, enten produkt eller oplevelse. Jeg kan ikke sidde i flere timer og kode og programmere, det er simpelthen for kedeligt for mig. Jeg vil ud og undersøge verden og afprøve ting, og det giver Digital Design rig mulighed for. Der skal være mulighed for at udfolde sig kreativt, og selvom man ikke bliver en "digital designer", giver uddannelsen tilgange og værktøjer, man kan tage med sig og bruge, som man vil.  

Hvilke kriterier baserede jeg mit uddannelsesvalg på?

På gymnasiet og i mit sabbatår havde jeg længe haft lyst til at arbejde med noget, hvor jeg kunne bruge mine interesser inden for moderne kunst, at tegne og prøve noget nyt. Mine tre prioriteter endte ud med at blive Digital Design, Informationsvidenskab og Kunsthistorie. Jeg satte Digital Design som første prioritet, fordi jeg følte, uddannelsen lagde mest op til at udfolde sig kreativt, og at det sådan set bare lød virkelig spændende, og jeg ikke havde hørt om det før. Det har ført til en ny og stor interesse for den digitale verden og alle de muligheder, der ligger heri. 

3 ting, jeg kan lide ved mit studie:

1. Alt det praktiske arbejde og hands on experience.

2. Den brede tilgang, der giver mulighed for at undersøge ens interesser enten og både inden for kunst, projektledelse, computerspil eller en fjerde og femte retning.

3. Der er et godt sammenspil mellem de forskellige årgange og fantastiske muligheder for at skabe et brugbart og aktivt netværk.

Fra mig til dig

En studerendes video fra vores årlige studietur til digital kunst festivalen: Transmediale, Berlin: 



Et eksempel på et af de større semesterprojekter man kan lave. Her fra 3. semester og min gruppe: