Tilbage til forsiden
Sanne Winther Junge - Future People ambassadør i 2015

Sanne Winther Junge

Facts:

Fødselsår: 1990

Uddannelse: Information Management

Universitet: Copenhagen Business School

Hjemby: Holbæk

Hvorfor jeg læser på en it-uddannelse

Selvom jeg aldrig har set mig selv som en ”it-person”, har det bare på en eller anden måde fanget mig. Jeg har en trang til at optimere processor, og hvis noget ikke er gennemtænkt, begynder jeg automatisk at tænke på alternative løsninger og forbedringer. En tur på restaurant ender f.eks. tit med, at min kæreste og jeg brainstormer løsninger for hurtigere service, minimering af spild og automatisk opfyldning. Rimelig nørdet – I know… Men for at være konkret, er det ikke teknikken og hardwaren ved it, der interesserer mig, men derimod de muligheder, der er i det. 

Hvilke kriterier baserede jeg mit uddannelsesvalg på?

For mig var det vigtigt, at min uddannelse var karriererelevant. Jeg havde brug for, at mine studier var fyldt med nødvendig og relevant indhold, allerhelst indhold som også var fremtidssikret. På den måde har CBS levet op til alle mine behov! Ydermere bliver jeg kontinuerligt bekræftet i, at de ting jeg lærer nu, er det vi mangler allermest fremadrettet. Det er altså virkelig fedt!

Som en kæmpebonus til alt det her kommer selvfølgelig, at CBS bare er et lækkert sted med masser af aktiviteter, alsidige typer og fantastisk arkitektur.  

3 ting, jeg kan lide ved mit studie:

1. Relevansen! Jeg ved, at det jeg lærer er nødvendigt og fremtidsorienteret.

2. Kompleksiteten: Hvordan vi belyser et emne fra mange vinkler, og med en bred viden fra forskellige områder.

3. Undervisernes engagement og kompetencer.