Tilbage til forsiden
 

Data Science

Beskrivelse

Data Science er en kandidatuddannelse, der giver dig analytiske og tekniske færdigheder til at håndtere, analysere og præsentere store datamængder i virksomheder og organisationer fra alle brancher. 

Du kan søge ind på uddannelsen, hvis du har en professionsbachelor eller en bachelor – uanset fagområde.

Uddannelsen har et teoretisk pensum, som giver dig viden om fagets muligheder på et abstrakt niveau. Undervisningen er dog overvejende praktisk og baseret på eksempler og projekter. 

Du får indsigt i programmering, både praktisk og teoretisk, og du får viden om for eksempel statistik, maskinlæring og databasesystemer. Uddannelsen indeholder også kurser i it-sikkerhed og -etik.

På uddannelsen vælger du mellem fem mulige fagretninger:

  • Economics and Business Administration
  • Health Data
  • Environmental Data Science
  • Human Informatics
  • ICT Systems
Niveau
Kandidat
Nøgleord
databehandling, statistik, kunstig intelligens, maskinlæring, databasesystemer,
Hovedområde
Naturvidenskab
Studieform
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde.
Job
Eksempler på mulige stillingsbetegnelser: Data Scientist, Dataanalytiker, Business Intelligence-udvikler, Datakonsulent, Projektleder til AI-projekt, Data Manager, Data Engineer, Dataarkitekt, Data Steward, Datastrateg
Adgangskrav

Du er kvalificeret til optagelse, hvis du har en bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen henvender dig bredt til studerende inden for alle fagområder. Uddannelsen er dog målrettet studerende, der ikke i forvejen har en baggrund i Software Engineering eller Datalogi. 

Der er adgangsbegrænsning på uddannelsen.

Geografi
Syddansk Universitet, Odense