Tilbage til forsiden
 

Diplomingeniør i Softwareteknologi (SDU)

Beskrivelse

Som softwareingeniør skaber du it, der understøtter en virksomheds forretning og binder ledelse og produktion sammen. DU kan være med til at gøre produktion smartere gennem udvikling af automation og robotteknologi. Du kan også udvikle software til smartphones, overvågningsudstyr og web-løsninger.

Hvert af uddannelsens syv semestre er baseret på et hovedtema:

  1. Objektorienteret programmering
  2. Organisationsorienteret softwareudvikling 
  3. Design af produktionssystemer 
  4. Informationsteknologi i automationskontekst 
  5. Experts in Teams/specialisering 
  6. Ingeniørpraktik i Danmark eller udlandet 
  7. Afgangsprojekt
Niveau
Diplomingeniør
Nøgleord
Softwareudvikling, programmering, design, interaktive teknologier og kommunikation
Fokus
Teknologi/Programmering,
Organisation/Kommunikation
Hovedområde
Teknisk videnskab
Studieform
Temabaserede semestre med klasseundervisning og projektarbejde i grupper.
Undervisning fortrinsvis på dansk
Job
Softwareudvikler til pc’er, smartphones eller automationssystemer, projektleder, systemarkitekt, it-konsulent, it-driftsansvarlig
Adgangskrav

Bestået stx, hf, hhx, htx, eux, adgangskursus i Odense/Sønderborg. Matematik A, Engelsk B samt Fysik B eller Geovidenskab A.

Der er adgangsbegrænsning på uddannelsen.

Geografi
Syddansk Universitet, Odense
Kontakt

Kontakt studievejleder Dorte Frølund ved Det Tekniske Fakultet på 6550 8665 / studievejledning@tek.sdu.dk.

Portræt

Marie Høg Nielsen læser til diplomingeniør i Informations- og kommunikationsteknologi (nu Softwareteknologi) i Odense. Efter noget tid på et andet studie i Aarhus fandt Marie ud af, at det var hos design og udvikling af it-systemer, at hendes interesse lå, så hun flyttede til Fyn og begyndte på Syddansk Universitet. I sin fritid er Marie medlem af ingeniørernes festudvalg og har studiejob som instruktor for en yngre årgang. Læs mere om Maries uddannelsesvalg.