Tilbage til forsiden
 

Diplomingeniør i Sundhedsteknologi (DTU)

Beskrivelse

Diplomingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi ligger i krydsfeltet mellem teknologi og sundhedsvidenskab. Du får en grundlæggende viden om menneskets anatomi og fysiologi og om de kulturelle, samfundsmæssige og psykologiske faktorer, der har indflydelse på menneskers livsvilkår. 

Gennem undervisning i bl.a. matematik og it opnår du ingeniørfaglige kompetencer, der gør dig i stand til at designe og udvikle nye teknologiske løsninger, som kan forbedre rammerne for både ansatte og patienter i sundhedssektoren. Du lærer om emner som telemedicin og samspillet mellem teknologi og mennesker og om sundhedssektorens organisering og arbejdsmetoder.

Niveau
Diplomingeniør
Hovedområde
Teknisk videnskab
Adgangskrav

Bestået adgangsgivende eksamen. Matematik A, Engelsk B, Fysik B eller Geovidenskab A, Kemi C eller Bioteknologi A.

Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen.

Geografi
Danmarks Tekniske Universitet, Ballerup og Kgs. Lyngby
Kontakt

Kontakt studievejledningen på tlf. 4525 1199, e-mail: studvejl@adm.dtu.dk