CO2vægt af intelligens
Kunstig intelligens er et vigtigt værktøj i kampen mod klimaforandringer. Beregninger på store mængder data kan fx hjælpe til at optimere energiforbrug og dermed nedbringe udledningen af CO2.
Men store beregninger kan koste meget energi og udlede mere CO2. Hvad gør man så?
Først skal man være opmærksom på udfordringen. Så skal man have redskaber til at hjælpe med at minimere klimabelastningen. Og sådan et redskab har studerende på Københavns Universitet været med til at udvikle.
Carbontracker er et program, der præcis hjælper med at mindske energiforbruget af store beregninger. Det handler fx om hvor og hvornår man træner kunstig intelligens beregninger, da udbuddet af grøn energi varierer.