Tilbage til forsiden

It gør en forskel

Sundhed og velfærd er områder, hvor der er stort potentiale i at udnytte informationsteknologien


"Man bliver altså helt rørt, når man sidder over for diabetes-patienter og hører dem fortælle, hvordan deres hverdag er."

Peter Billeschou studerer til civilingeniør i Velfærdsteknologi på Syddansk Universitet, og da han skulle lave en opgave omkring programmering og inddragelse af brugerne i en udviklingsproces, var han i tæt kontakt med personer med diabetes 1.

"Det var virkelig en øjenåbner og en stor positiv oplevelse", fortæller han.

Resultatet, som Peter og hans gruppe nåede frem til, blev en applikation til en smartphone, hvor diabetikeren kan aflæse og justere den insulinpumpe, som han eller hun går med døgnet rundt.

"Diabetikere kan godt opleve, at andre ser dem som en sygdom på ben. Men med applikationen kan de justere pumpen via telefonen, uden at andre lægger mærke til det. Den kan også bruges som et sikkerhedsnet, når de går i seng, så mobilen kan vække dem eller sende besked til andre, hvis pumpen skal justeres. Det kan være med til at gøre dem mindre afhængige af andre", fortæller Peter Billeschou.

”Vi vil utroligt gerne gøre en forskel”, siger Peter Billeschou, der læser Velfærdsteknologi på Syddansk Universitet. Sammen med Lisa Holm Hansen kigger han på en App til diabetespatienter. Foto: Mette Christina Møller Andersen, SDU

Bindeled

Uddannelsen i Velfærdsteknologi er placeret på Teknisk Fakultet, men indeholder også en række fag fra det sundhedsvidenskabelige felt. Peter Billeschou er meget begejstret for udsigten til at binde det teknologiske og det sundhedsfaglige sammen.

- Vi går på det første hold på uddannelsen, og vi er med til at bygge en struktur op, hvor vi får opgaver stillet af virksomheder som hospitaler, forskningsinstitutioner og private firmaer. Det gør ondt på os, hvis vi skal smide de ting vi laver i skuffen, i stedet for at de kan bruges. Vi vil utroligt gerne gøre en forskel, fortæller Peter, der er i gang med 2. år af studiet. Hele uddannelsen i Velfærdsteknologi varer fem år.

It-medicinere

Også Københavns Universitet har oprettet en it-uddannelse rettet mod udvikling af it-løsninger til sundhedsområdet. Den hedder It og sundhed, og de studerende kalder sig it-medicinere. De har undervisning på Panum Instituttet, på Datalogisk Institut, på Center for Sundhed og Samfund og på Danmarks Tekniske Universitet, og der er både læger, dataloger og folkesundhedsvidenskabere blandt underviserne.  
- Det fungerer godt. Det er spændende at komme rundt og se de forskellige steder og blive undervist af dem, der er inden for fagområdet. Der er både noget it og noget sundhedsvidenskabeligt i vores undervisning med en lille overvægt til it. Men it-underviserne er gode til at tage en sundhedsvidenskabelig vinkel, fortæller Mats Thrane, der læser på uddannelsens 2. år.

Her har han fag som human biologi og sygdomslære, it-sikkerhed, bioinformatik og menneske-datamaskine interaktion.

- Vi kan for eksempel komme til at arbejde med den elektroniske patientjournal, med telemedicin, hvor man kan udvikle systemer, som folk kan bruge derhjemme, så de ikke behøver komme så meget på hospitalet, eller vi kan være med til at udvikle programmer, som kan simulere for eksempel hjernen, fortæller Mats Thrane og peger på sin egen favorit:

- Jeg glæder mig til at høre mere om telemedicin. Jeg tror, det er et område, der bliver stort.

DNA-analyse

Som en del af teamet bag udvikling af software til DNA-analyse skal Søren Mønsted sætte sig ind i laboranternes og forskernes arbejde i laboratorierne.
Foto: Søren Holm, Chili Foto & Arkiv

Velfærdsteknologi og It og sundhed er nye uddannelser rettet mod at dække behovet for innovation og udvikling inden for sundheds- og velfærdssektoren. Men mange andre it-uddannelser kan også føre til job inden for området, hvor man kan arbejde med at hjælpe andre ved hjælp af intelligent teknologi.

Det gør for eksempel Søren Mønsted, der er uddannet cand.it. fra Informationsvidenskab på Aarhus Universitet – en uddannelse, der i bred forstand har fokus på samspillet mellem teknologi og mennesker.

Den viden, han har fået, bruger Søren Mønsted som manager i produktudviklingen hos CLC bio, der med hele verden som marked udvikler software til analyse af gener og DNA.

- Vores software anvendes primært til forskning på universiteter, hospitaler og i private virksomheder for eksempel inden for sundhedssektoren, landbrugs- og fødevareområdet, fortæller Søren Mønsted og giver nogle eksempler på, hvor CLC bio’s produkter til DNA-analyse kan bruges:

- Det kan være til at identificere cancertyper og prøve at forstå, hvordan kræft udvikler sig, eller til at analysere udbrud af fugleinfluenza, klassificere og følge de forskellige varianter. En fremtidsvision er for eksempel, at vi skal blive bedre til at medicinere. Forskellige personer reagerer forskelligt på medicin, og ved at kende den enkeltes DNA kan vi give en personlig medicinering, der passer til den enkelte, fortæller Søren Mønsted.

Inden han blev ansat hos CLC bio vidste han ingenting om genforskning, men til gengæld vidste han noget om teknologi, mennesker og organisationer.

- Jeg har som manager dels en ledelsesfunktion i afdelingen, dels er jeg den, der skal sikre brugervenligheden i de systemer, vi udvikler, fortæller Søren Mønsted.

 

Tekst: Britta Ank Pedersen, It-vest - samarbejdende universiteter
Artiklen er skrevet til messeavis for Uddannelse Uden Grænser 2012.